Det skønnes, at 2,5 mio. italienske familier lever under fattigdomsgrænsen, og at andre 2,5 mio. er tæt på fattigdomsgrænsen. Halvdelen af de italienske familier har færre en 1.900 euro udbetalt om måneden.
1 ud af fem børn i Europa lever i en fattig familie, hvor indkomsten er 60 % under det nationale gennemsnit. I Italien drejer det sig om 28,8 procent af alle børn.
I norditalien defineres 5,7 % af alle familier som fattige, mens tallet i mellemitalien er 9,7 % og i syditalien 23,6 %. Stigningen har dog været størst i Norditalien i de seneste fem år.
Den italienske statistik vurderer, at over 140.000 børn mellem 7 og 14 år arbejder ulovligt og 31.000 børn bliver udnyttet som tiggere.
Fire år efter at Italien i 1861 officielt var blevet samlet i én stat var forskellene mellem nord og syd allerede enorme.
I 1865 var over 87% af industrikapitalen koncentreret i norditalien, mens kun 6,5% var i mellemitalien og 4,2% i Syditalien.
Denne økonomiske kløft har været konstant i de over 140 år der er gået siden samlingen af landet.
I Nordvestitalien var en gennemsnitsindkomst i 2006 30.105 €. Nordøst kommer lige efter med 29.826 €, mens italienerne i mellemitalien kan putte 27.890 € i tegnebogen hvert år. Syditalienerne derimod kan i gennemsnit blot notere sig for en gennemsnitsindkomst pr. person på 16.999 €.
Abruzzoregionen er en af Italiens mindste med kun 1.3 mio. indbyggere og et areal på 10.794 km2 - kun 3,6 % af landets samlede areal. Gennemsnit-indkomsten pr. indbygger var i 2003 19.506 €.
Ud af 100 beskæftigede i Italien udfører de 12 sort arbejde.
Den sorte arbejdsstyrke skønnes at udgøre flere end tre millioner mennesker. I følge 2004-tal er landbruget den
sektor, der anvender mest sort arbejdskraft - i alt over 18 %. Dernæst følger service-sektoren med over 13 % og byggebranchen med næsten 11 % sort arbejdskraft
.
I produktions-sektoren udgør "de sorte" kun 3,8 %. 47 % af det sorte arbejde foregår i Syditalien, 19 % i Mellemitalien og 33 % i Norditalien.
Det skønnes at det sorte arbejde producerer en merværdi, der svarer til mellem 16,6 og 17,7 % af BNP - eller 246 milliarder euro. Det sorte arbejde medfører manglende skattebetaling for 105 mia. euro. Tallene placerer Italien blandt de mest sort-arbejdende nationer i det gamle EU med 15 lande - og på linje med de nye EU-lande.