 |
|
|
 |
|
Kampen mod fattigdom, sygdom og død har spillet en stor rolle i den abruzzesiske bondebefolknings religiøsitet.
De ældste tegn på udøvet religion man har i området, er nogle 6.500 år gamle rester af et barn, tilsyneladende ofret til Moder Jord i en grotte i den dybe kløft Gole dell’Orta mellem Bolognano og Salle i Majella-parken. Ordet Majella menes at komme af navnet Maja, den græske gudinde, hvis søn, Hermes (Merkur), siges at dø og blive begravet i
Parco Nazionale della Majella.
Med romerne kommer Herkules-dyrkelsen til og bliver typisk også dyrket i grotter. Herkules er den italienske variant af den græske halvgud Herakles. Herakles - eller Herkules - er den største helt nogensinde. Han er prototypen på en helt, og hans navn ligger så tæt på begrebet en helt, en hero, som det næsten kan, selvom ordet oprindelig betød hero - en herre eller adelsmand. Herkules er en meget yndet gud i det tidlig-romerske Abruzzo, for Herkules er også beskytter af fårehyrder og fåreflokke.
De helligdomme, der er indviet til Herkules, står typisk placeret på centrale handelsruter og handelssteder.
Nær Sulmona
på skråningerne af Morronebjergets sydside er der et tempelanlæg, en helligdom for Herkules, Santuario di Ercole Curino, som blev opdaget i 1957.
Helligdommen er direkte under L’Eremo di S. Onofrio, som er en religiøs bygning hvor Pietro da Monnone levede – munken der under navnet Celestine V i 1294 blev pave. Man kan komme til L’Eremo di S. Onofrio, der ligger i 620 m. højdevia en stejl sti fra landsbyen Badia som ligger ca. 5 km fra Sulmona.
En smuk bronze-statuette af Herkules fra tempelanlægget er midlertidigt flyttet til Chietis arkæologiske nationalmuseum, hvor den kan beundres sammen med en kæmpestor Herkules-statue i smukt, hvidt marmor fra Alba Fucens.
I Romertiden bliver Herakles altså til Herkules, beskytter af handel, fåreflokke og fårehyrder samt de små og svage i samfundet. Han er nu klædt i løveskind og udstyret med en kølle for at vise tilknytningen til det primitive, rå naturliv, og han er den populæreste gud i datidens fattige bondesamfund, hvor fårehold er en af de vigtigste leveveje.
Der er ikke så langt fra Herakles/Herkules til den kristne frontfigur, Jesus. Jesus blev også udråbt til verdens frelser, udpeget af sin far - dog ikke i verdslig, men i himmelsk forstand. Han blev født af et menneske, men var søn af Gud. Han steg til himmels og blev ophøjet til at sidde ved Guds side efter døden. Han opfattes som de små og svages beskytter, men han mangler de fysiske maskuline træk. De er i stedet for givet til ærkeenglen Michael.
I kristen tid overtages de gamle Herkules-helligdomme af ærkeenglen Michael - Sankt Michael og man udskifter den antikke gud Herkules’ kølle og løveskind med Michaels sværd og kappe. Således blev det til San Michele Arcangelo ved Amiternum ved L’Aquila og San Michele ved Bominaco,
Grotterne bliver endnu i dag ofte kaldt for ”grotte di Sant’Angelo”, altså Sankt Michaels grotter. Samtidig beholdt grotterne deres side-funktion som tilflugtssteder for fårehyrder og vejfarende mod sol og regn.
|
|
|