Denne tur foregår på østsiden af Majellabjergene. Man kører inde i landet på turen ud og langs kysten eller ad motorvejen på vejen tilbage til Collecorvino. På denne tur køres til Palombaro, Fara San Martino og Fossacesia.

Hvis der er tid kan man efter Fara San Martino gøre hold ved Casoli – se i turbeskrivelsen ”Øst om Majella”. Og hvis man kører hjemmefra tidlig om morgen og er indforstået med at komme hjem først på aftenen, kan turen med fordel kombineres med turen til Grotta del Cavallone somligger i dalen ved Taranta Peligna i 1475 meters højde - men kun hvis det er sommer for så har grotten åben - se turbeskrivelse "grotte i Chieti".

Kør fra Collecorvino mod motorvejen A25. Kør over motorvejen og fortsat parallelt med motorvejen ad landevejen mod Parco Nazionale della Majella. Kør mod Campo di Roma og fortsæt af SS81 mod Palombaro.

Tæt på Palomba er der skilte mod Grotta Sant’Angelo. Fra parkeringspladsen er der godt 10 minutters travetur til Grotta San’tAngelo. Di Grotta Sant’Angelo ligger i en højde af ca. 1000 meter i kommunen Palombaro,  som er nord for byen Casoli og i Parco Nazionale della Majella. Beliggenheden er en naturlig hulning i bjerget som er omringet af en lille skov af tætte bøgetræer.   

I klippehulningen er resterne af en meget lille middelalderlig kirke og nogle naturskabte kar, som har været anvendt til opsamling af helligt vand. Stedet har været anset for helligt siden forhistorisk tid og har huset flere forskellige kultdyrkelser fx Bona – frugtbarhedens dyd og Ercole – beskytteren af fårehyrdning.

Turen kan fint kombineres med en lidt længere vandretur af en afmærket sti omgivet af smuk skov, lysninger og marker. I foråret er der masser af blomster i skovbunden.

Efter en frisk travetur i skoven køres videre til Fara San Martino.

Byen Fara San Martino med 1800 indbyggere er kendt for at være en af de største producenter af pasta - DE CECCO. Man er ikke i tvivl når man kommer til byen – der er blåt og gult i store mængder.

Fara San Martino er beliggende ved åbningen af Santo Spirito dalen, ved siden af floden Verde, med sin overraskende overflod af vand (3.300 l/s).

I den østlige side af Parco Nazionale della Majella er der en kæmpekløft mellem to klipper. Legenden siger, at ”det var San Martino (den hellige Martin), der åbnede op for Klippen med sin nøgne arme, så lokalbefolkningen kunne nå det høje bjerg, græsgange og vand”. Området er super til vandreture og det er omgivet af huler, som blev brugt af hyrder og banditter.  

Det er ved at være tid til at køre mod havet og Fossacesia.

Fossacesia ligger mellem Sangro floden og Adriaterhavet. Fossa Cecca som byen tidligere hed består af to separate bosættelser, den ene Fossacesia er højt på en bakketop, den anden Fossacesia Marina er langs Adriaterhavet nær bugten Punta del Cavalliccio. Her fiskes der skaldyr så det vil noget.

Langs kysten ses Trabocchi som de hedder på sydlig dialekt, og for andre Trabucco. Det er ”fiskehuse på styltekonstruktioner” der nærmest står på havet. En Trabocco er placeret hvor havets dybde er mindst 6 meter. ”Husene” har lange arme hvorpå der udspændes fiskenet[1]. Det brede net sænkes ned i vandet, for at opsnappe fisk der bevæger sig langs med kysten, og trækkes omgående op igen for at hente fangsten.

Når man kører langs kystvejen kan man se flere steder hvor der sælges friske muslinger, citroner og appelsiner. Der sælges også tomme muslingeskaller som bruges til at fylde fiskefars i.

Inden turengår hjemad, langs kysten eller via motorvejen, mod Collecorvino er det måske en god idé at tage en dukkert i havet – altså hvis det er sommer.