Den nordlige del af Parco della Majella

Denne tur er til den nordlige del af Majella-bjergene. Det er en ½-dagstur hvis man nøjes med at køre og en heldagstur hvis man vælger at stige ud af bilen og vandre over sletten og helst af afmærkede stier.


Endestationen for denne tur er 57 km sydvest for Pescara og 42 fra Chieti, så det er ikke de mange-kilometers-køretur.
Vi tog turen i april og det var en vandringstur med bar mave i solen, med udsigt til blå himmel og den skønneste natur med snebeklædte bjergtoppe, og det var en tur med sandaler i sneen hvor vi mødte en alpinskiløber.
Når man når til Blockhaus 2.142 meter over havoverfladen, er det tid til at vende hjemad.


Fra Collecorvino køres ad motorvejen A25 mod Rom (tilkørsel Villanova) og allerede efter ca. 18 km og 1.30 euro køres fra ved Allano/Scafa. Kør af landevejen (SS5), nogle få km. langs med motorvejen, til Scafa. Lidt før Scafa drejes fra og køres af mindre vej mod San Valentino. Fortsæt ad SP64 til Roccamorice som ligger godt 500 meter over havoverfladen.

 

Hvis I skal vandre er det ved at være tid til at beslutte, om der skal vandres højt eller lavt.   


Den gule vandresti

Der er en afmærkede sti (gul) som man kan starte på fra to steder – den stenede og den lette.


Den stenede:
Ca. 2 km. efter Roccamorice kan du starte turen. I begyndelsen er der stenet men ret hurtig bliver underlaget rigtig godt at gå på. Efter Roccamorice køres få hundrede meter ad Sp64 og i forbindelse med nogle huse skal man af en smal vej til højre (se efter skilt mod eremo di San Bertalomeo og et skilt om picnic). Vejen svinger og hvor den deler sig, skal man køre til venstre. Følg vejen mod højre ved et lille stadion. Det er en grusvej og sikkert med store huller, hold mod venstre og kør så langt i kan og tør – I skal kunne se den gule afmærkning. Man parkerer hvor det er muligt og så er det ellers bare med at tage vandreskoene på og komme i gang.


Turen har stigning på udvejen – moderat stigning, så alle der ikke er gangbesvaret kan være med. Til gengæld går det ned ad på tilbagevejen. Hvis man går hele turen - til man møder den asfalterede bjergvej og 

og tilbage igen, tager det 1½ til 2 timer.


Den lette: I stedet for at køre på den ujævne grusvej og mod eremo di San Bertalomeo kan det anbefales, at man efter Roccamorice fortsætte lidt længere ad SP64 og hvor vejen deler sig holdes til højre mod Santo Spirito a Majella. Man kan her se ”Macchie di Coco”, som er en restaurant der har store panoramavinduer på den ene side af bygningen. Parker i nærheden af restauranten, tag vandreskoene på og gå af stien til venstre så kommer man til den afmærkede gule vandresti (man kan også se efter skiltet mod eremo di San Bertalomeo).


Ligegyldig om man starter af den stenede eller af den lette, så er turen lige lang - 1½ til 2 timer og naturen er fantastisk.


Blockhaus

Det er tid til at komme op i højderne og turen fortsætter derfor til Blockhaus som ligger i 2.142 meters højde. Kør tilbage til bjergvejen SP64 og fortsæt ad denne op til Blockhaus. På vejen i ca. 1.700 meters højde kommer man til hotellet Mamma Rosa www.mammarosa.it og det alpine skisportssted Passolanciano Majelletta. Stedet har 6 pister på forskellige niveauer og strækker sig over 20 km. Da vi var der midt i april var der stadig så meget sne at vejen var lukket det sidste stykke op til Blockhaus.


Vejen op til skisportsstedet er lige til en god vandretur, men der kan være koldt - husk derfor at tage tøj på der passer til skiftende temperaturer. På vores tur midt i april så vi masse af vilde lilla krokus og andre små gule blomster. Sletten er fuld af stensætninger og eremo’ere som ersten-sheltere til eneboere – om fårehyrderne bruger dem ved jeg ikke?



Det er vist ved at være tid til at vende hjemad mod Collecorvino