I Abruzzo dyrkes der flere forskellige druesorter, men to lokale sorter dominerer: Rødvinsdruen Montepulciano d’Abruzzo og hvidvinsdruenTrebbiano d'Abruzzo

Hvilken af de to druesorter, der er plantet hvor, afsløres tydeligt om efteråret, hvor vinstokke med Montepulciano-druer får et markant rødt løv, mens løvet på Trebbiano bliver gulliggrønt.

Navnet Montepulciano kan forvirre, for der findes også en Vino Nobile di Montepulciano – den "noble" vin fra byen Montepulciano i Toscana. I Abruzzo er det altså navnet på en druesort, men det er meget sandsynligt, at navnet  stammer fra byen i Toscana. 

I Abruzzo ser man både vinmarker med vinstokkene, der vokser i baldakin, og marker, hvor de står på almindelige rækker uden "tag" over. Førstnævnte metode var populær i 1950’erne, hvor man tænkte mere på kvantitet end kvalitet, og hvor det derfor gjaldt om at lade vinrankerne brede sig så meget som muligt. Man var druedyrkere og ikke vinbønder.

Vinproduktion i Abruzzo har fantastiske muligheder, og de udnyttes bl.a. til at placere sig som den mest produktive vinregion i Midt-Italien. Modsat de andre regioner, der nærmest kæmpede om at registrere DOC-vine, har der i mange år kun været to denominationer, Montepulciano d'Abruzzo og Trebbiano d'Abruzzo, som nærmest dækkede alle egnede områder i regionen. Imidlertid søgte producenterne oppe i den nordlige provins, Teramo, i 1990‘erne at få anerkendt deres Colline Termane som en Montepulciano d'Abruzzo sub-zone. Dette blev kort efter fulgt op med en DOC-registrering i den lille zone Controguerra, og i dette nordlige hjørne af regionen fornemmer man en mere innovativ tilgang til vinproduktionen. Nu har Montepulciano d'Abruzzo Colline Teramane DOCG-status i eget regi.

Under stærk inspiration fra det franske AOC-system indførte den italienske regering i 1963 en klassifikation for landets vine, og barnet fik navnet ”Denominazione di Origine Controllata” (kontrolleret oprindelsesbetegnelse), i forkortet form kaldt DOC.

Når der står DOC på etiketten, er der derfor tale om en vin fra et nøje afgrænset område og med helt specifikke krav til druesorter, sammensætning af disse, høstudbytte pr. ha, minimumkrav til alkoholstyrke samt en del tekniske krav til bl.a. syreindhold, tørstof m.m. Efter vinifikationen bedømmes og godkendes vinene af en lokal smagekomite. Det er dog ikke komiteens opgave at bedømme kvaliteten men snarere tilsikre, at vinen typemæssigt indeholder de nuancer som man ønsker, skal kendetegne zonens vine.

Forslag til ændringer i druesammensætning eller andet forelægges en sammenslutning af producenter (consorzio) for hver zone i regionen. Consorzio samler ideer og forslag og sender dem til den nationale DOC-komite i Rom.

Trods ekstrem stordrift har nogle store kooperativer formået at hæve sig betragteligt over gennemsnittet, f.eks. Casal Thaulero og Cantina Tollo. En af de mindre, og meget seriøse, er Edoardo Valentini med sin anerkendte røde Montepulciano d'Abruzzo og gyldne, hvide Trebbiano d'Abruzzo. Desværre døde Valentini i 2006, men sønnen Francesco kører nu vinhuset videre.