En dejlig efterårsferie i Abruzzo

Efter at have haft huset i Abruzzo i 7 år havde vi besluttet os for at opleve efteråret i Abruzzo og ikke mindst de lokale aktiviteter som på de kanter er vinhøsten og olivenhøsten. I år havde jeg aftalt med naboen at jeg skulle hjælpe til.

Området er præget af mange små brug, jordlodderne er små, tydeligvis som følge af opsplitning i forbindelse med arv gennem generationer. Topografien er bakket, meget bakket med stejle skrænter der er overordentlig besværlige bare at gå på. Det betyder at markarbejdet sker ved hjælp af de uundværlige støjende bæltekøretøjer. Men hatten af for arbejdet er besværligt og uhyre tidskrævende.

For både vin– og olivenhøsten gælder at det er familie projekter, forstået på den måde at familie og venner, unge og gamle trommes sammen når det gælder . Alle de små Pandaer står parkeret langs vejen og der snakkes, grines så det er en fornøjelse.

På grund af de topografiske forhold kan olivenhøsten aldrig blive økonomisk rentabel i det område. Det er besværligt og hårdt arbejde, nettene hvor oliven bærrene samles op lægges ud under træerne, men ofte skal nettet også hænges op for at undgå at bærrene fortsætter ned af bakken og løber ud af nettet!!

Man kan spørge, hvorfor så ikke bruge fremmed arbejdskraft? Det sker selvfølgelig også, men ifølge bønderne selv, forsvinder det økonomiske udbytte fuldstændig.

Efter bærrene er afleveret på den lokale oliemølle går der ca. 14 dage før man får den færdig olie tilbage. Vi kender alle olivenolie, men denne første olie er lysegrøn, smager helt fantastisk på et stykke brød.

I år blev vinhøsten forsinket en uges tid på grund af regnvejr, men så vendte det gode vejr heldigvis tilbage og det passede med vores børnebørns efterårsferie – hvor heldigt, så fik de også den oplevelse med. børnebørnene var nu ikke med så længe fordi konkurrencen  fra hvepsene var for stor! Egentlig  også utrolig at ingen af os blev stukket, for hvepsene sad på druerne, fløj forvirret -  formodentlig beruset rundt. Ofte måtte du verfe hvepsene væk for at komme til at klippe klaserne ned.

Plukningen foregår med saks til at klippe klaserne og en spand fastgjort i et stativ på maven, som klaserne kan falde ned i -  tøjet man har på!  Ja det bliver ikke rent mere! 

Naboen Bruno har ikke så meget plads i sin cantina og han må vente efter ca. 1 uge efter første høst før han kan fortsætte.  Han har 3 store kar stående og først efter de kan tømmes over i en silo er der plads til en ny høst. Men tiden bliver ikke spildt for dels leveres der druer til andre i området der selv laver vin og dels leveres der druer til produktion af marmelade.

Vinproduktionen hos Bruno og Annalisa er måske ikke højteknologisk, de producerer 3 typer vin rød, cerasuolo og hvid, men den smager fremragende  -  og så skal de have en stor stor tak for en uforglemmelig efterårsferie.

Selvfølgelig var det ikke arbejde det hele, også en badetur i Adriaterhavet skulle der til. Vandtemperaturen i slutningen af oktober? - Som man måske kan se på billedet, var der ikke mange andre på stranden – men ok, som en god dansk sommerdag.